HDMI - High Definition Multimedia Interface

 
 
 
HDMI Revisioner - HDMI Standardens udvikling
HDMI Revisioner - HDMI Standardens udvikling
HDMI - High Definition Multimedia Interface
HDMI 1.0: Den første version af HDMI kablet blev udgivet i december 2002. Video båndbredden var limiteret til 3.96 Gbit/s. Understøtter ikke DTS og Dolby True HD.
HDMI 1.1: Efterfølgeren til 1.0 kommer ikke før Maj 2004, og der bliver ikke ændret noget specielt, andet end yderligere understøttelse af DVD audio (se artiklen "HDMI - One Year Later".
HDMI 1.2: Bliver frigivet i august 2005, hvor der nu bliver tilføjet understøttelse af One Bit Audio, brugt på Super Audio CD'er (SACD), op til 8 kanaler. HDMI type A stik kan nu også bruges til PC kilder.
HDMI 1.3: Den mest udbredte standard i dag kommer i Juni 2006. Båndbredden bliver hævet helt op til 10,2 Gbit/s (340 MHz). Understøtter nu også Deep Color, Dolby True HD og DTS-HD Master Audio hvilket bruges af henholdsvis Blu-ray (Dolby True HD) og HD DVD (DTS-HD Master). Der er også indarbejdet mulighed for "Automatic Audio Sync". Herudover udgives der også Mini HDMI (type C) hvilket bruges til bl.a. kameraer og andre mindre anordninger. 1.3 understøttes typisk kun i træk op til 8 meter.
HDMI 1.4: En stort opdatering på HDMI muliggør funktioner som 3D, internet adgang mulig via et TV og ultra HDTV opløsninger i det såkaldte 4K format, op til 3840x2160 pixel opløsning med op til 30 billeder i sekundet. Men også en spændende nyhed lyd-retur kanal bliver mulig (Audio Return Channel - ARC), dvs. TV lyd retur til anlægget, således slipper man for at trække et separat lydkabel.

HDMI 1.4 standarden fortsætter i det traditionelle kabel og stik, men dog kommer er et ny micro HDMI stik (type D), som kan bruges i bærbart udstyr, som er endnu mindre end det tidligere HDMI mini (type C).

Herudover er der flere mindre revisioner af 1.2a, 1.3a, -b, -b1 og 1.3c hvilket ikke har de store betydninger for HDMI egenskaber og funktioner, da det er mindre tekniske korrektioner og opdateringer.

HDMI 2.0: HDMI 2.0 revision understøtter nu "ægte" 4K Ultra HD (UHD1) opløsning, ved dette forstås at der kan vises indhold i helt op til 50 og 60 billeder pr. sekund (fps), mod "kun" 24, 25 og 30 billeder i sekundet ved HDMI 1.4 standarden. Herudover er den primære forskel fra den tidligere version også at farvespektret er udvidet. Bemærk dog også at HDCP kopi beskyttelses protokollen er opdateret til version 2.2, derfor er det vigtigt at se på om denne også er på plads, når man køber apparater med HDMI 2.0.

HDMI kabler og stik er stadig samme standard, men man skal primært købe Hi-Speed kabler, hvis man ønsker at være klar eller udnytte 4K opløsning og kabelkvaliteten skal være meget høj for at trække kablet mere end et par meter.

Links til HDMI versionerne hos Wikipedia: HDMI versioner

 

Copyright www.HDMI.dk